Middelfart Kommunes Resultatrevision 2009
Resultatrevisionen er sammen med Beskæftigelsesplan og Jobindsats redskaber i den beskæftigelsespolitiske indsats, som skal understøtte Middelfart jobcentrenes arbejde.
Intentionen med styringsmodellen er, at styring, planlægning og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen skal foregå på en mere ensartet måde på tværs af jobcentre og på tværs af den statslige og kommunale del.
I den sammenhæng har Resultatrevisionen til formål at skabe et overblik over opnåede resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret samlet set. Dette med henblik på at målrette informationen til de myndigheder, der er ansvarlige for forskellige dele af indsatsen. Samtidig er revisionens formål at producere et fælles udgangspunkt og referenceramme for dialog mellem arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen, når jobcentrets beskæftigelsesindsats er til debat.
Derfor udarbejdes Resultatrevisionen efter en fælles skabelon for alle jobcentre, der følger op på samme syv hovedområder, blandt andet ministermålene. Tilsammen giver målene oplysninger om, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Jobcenter.
Resultatrevisionen kan siges både at have en bagudrettet og fremadrettet funktion. I Resultatrevisionen skal der ses en afsluttende status for, hvilke resultater jobcentrene nåede i det forudgående år. Denne status skal samtidig bruges fremadrettet som del af det strategiske afsæt for formulering af nye mål i beskæftigelsesindsatsen og som afsæt til planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen.
Her kan du se Resultatrevision 2009.