Referat 27. november 2007
Referat fra ordinært møde
mødelokale 12
Middelfart Rådhus
Åbne sager til behandling:
Pkt. 0) Godkendelse af dagsorden
Pkt. 0a) godkendelse af referat fra mødet den 28. august 2007
Pkt. 1) Mødeplan 2008
Pkt. 2) Beskæftigelsesplan.
Pkt. 3) Handleplan 2008.
Pkt. 4) Nyhedsavis fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Jobcenter Middelfart.
Pkt. 5) Kompetenceudviklingsprojekt LUCA.
Pkt. 6) Ansøgning om midler til temadag for læger.
Pkt. 7) Green Network – ansøgning om midler til fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere i virksomheder.
Pkt. 8) Ansøgning om engangsbetaling til indkøb af ”VISjob-system”.
Pkt. 9) Ansøgning fra AOF Middelfart om midler til projekt Unge på vej mod uddannelse.
Pkt. 10) Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding om bevilling for 2008 til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Pkt. 11) Ledelsesinformation (LBR)
Pkt. 12) Kvartalsrapport for Middelfart udarbejdet af Beskæftigelsesregion Danmark.
Pkt. 13) Procedure i f.m. ansøgninger til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Pkt. 14) Anvendelse af midler i 2007.
Orientering fra forvaltningen
Pkt. 0
Godkendelse af dagsorden
Godkendt
Pkt. 0a
Godkendelse af referat fra den 28. august 2007
Godkendt med bemærkning om at jobklubben først skal evaluere ved årets udgang
Pkt. 1
Mødeplan 2008.
Sagsnr.: 200708102 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Forslag til mødeplan for 2008.
Forvaltningen foreslår:
• at mødeplanen godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Der er udarbejdet forslag til datoer for 4 ordinære møder i Rådet. Derudover er der mulighed for to temadage, hvoraf indholdet i den ene temadag allerede er fastlagt.
Der er ved valget af datoer lagt vært på at sikre deadlines vedrørende processen omkring udarbejdelse af Beskæftigelsesplan mv.
Forslag til mødedatoer for ordinære møder i Det Lokale Beskæftigelsesråd:
Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 15.00
Tirsdag den 27. maj 2008 kl. 15.00
Tirsdag den 26. august 2008 kl. 15.00
Tirsdag den 25. november 2008 kl. 15.00
Forslag til temadage
1. Temadag afholdes ultimo april 2008. Temadagen vil omhandle resultatrevision og temadrøftelse af Beskæftigelsesplan 2009. Temadagen afholdes sammen
med Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget.
2. Temadagen afholdes 2. halvår. Indholdet er ikke fastlagt.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Kompetence:
Det lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Mødeplanen godkendt med ændring af mødedatoen fra den 27. maj 2008 til den 20. maj 2008
Forslag om den 29. april som dato for den første temadag. Forvaltningen afklarer om datoen kolliderer med øvrig politisk mødeaktivitet.
Pkt. 2
Beskæftigelsesplan.
Sagsnr.: 200704270 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Beskæftigelsesplan 2008 er godkendt i Middelfart Byråd og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Forvaltningen foreslår:
• at orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse:
Beskæftigelsesplan 2008 var til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd på møde den 28. august 2007. På baggrund af de kommentarer, der fremkom i forhold til Beskæftigelsesplan 2008, blev der udarbejdet et høringssvar.
Beskæftigelsesplanen blev behandlet på mødet i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget på møde den 19. september 2008. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget indstillede Beskæftigelsesplanen til godkendelse under forudsætning af, at bemærkningerne fra Det Lokale Beskæftigelsesråd blev indføjet i Beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplan 2008 er også godkendt i Driftsregion Syddanmark på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen med forbehold for Finanslov 2008.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Den endelige Beskæftigelsesplan 2008 indeholder et budget for både de kommunale og statslige målgrupper.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Bilag:
Beskæftigelsesplan 2008
Beslutning:
Taget til efterretning
Fraværende:
Pkt. 3
Handleplan 2008.
Sagsnr.: 200708111 Sagsbehandler: Per Rasmussen
Præsentation:
I henhold til § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats afsættes der et årligt beløb til de Lokale Beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer.
Forvaltningen foreslår:
• At Det Lokale Beskæftigelsesråds handleplan for 2008 godkendes.
• At planen fremsendes til høring i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Sagsbeskrivelse:
Det Lokale Beskæftigelsesråd skal i henhold til lovgivningen udarbejde en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes i høring i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der skal være enighed mellem parterne om, at planen er indenfor de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen.
I vejledning for anvendelse af tilskud til de lokale beskæftigelsesråd fremgår det, at formålet med tilskuddet er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse.
Tilskuddet kan anvendes til alle målgrupper. Forsørgelsesgrundlaget har således ikke nogen betydning for, hvilke aktiviteter der kan igangsættes. De initiativer, der påtænkes gennemført, skal ligge indenfor de overordnede rammer i Jobcentrets beskæftigelsesplan.
Indenfor dette formål kan tilskuddet anvendes til:
1. Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud.
2. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
3. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere.
4. Evaluering og formidling.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Handleplan 2008.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Handleplanen godkendt
Handleplanen fremsendes til godkendelse i beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget
Fraværende:
Pkt. 4
Nyhedsavis fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Jobcenter Middelfart.
Sagsnr.: 200708112 Sagsbehandler: Margit Møller
Præsentation:
Melfar Posten - Fynske medier har givet tilbud på to modeller for tryk og distribuering af Nyhedsavis.
Forvaltningen foreslår:
• At Det Lokale Beskæftigelsesråd vælger tilbud 2 af hensyn til den brede formidling.
Sagsbeskrivelse:
På Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 28. august 2007 blev det besluttet, at udviklingskonsulenten skulle skrive en Nyhedsavis for at øge kendskabet til Det Lokale Beskæftigelsesråds og Jobcenter Middelfarts aktiviteter og resultater.
Der er efterfølgende taget kontakt til Melfar Posten – Fynske, som medier har givet to forskellige tilbud på tryk og distribuering af nyhedsavisen.
Nyhedsavisen kan – alt efter hvilken af de to modeller, der benyttes, enten udkomme i uge 3/2008 (Tryksag) eller uge 1/2008 (Melfar Posten).
Deler man prisen op i forhold til, hvor mange læsere, man når med de to modeller, bliver prisen pr. person for tryksag ca. 19.43 kr., og pr. person for Melfar Posten 1,62 kr.
Økonomi:
- Tilbud 1:
Tryksag
Jobnavn : Jobavis - Middelfart Jobcenter
Format : 8 sider 28*39,5 cm. trykt i 4+4 farver
Papir : 90 gr. Terraprint silkemat.
Antal : 1000 stk.
Priser:
Sideopsætning og layout kr. 9.000,-
Tryk kr. 6.710,-
Distribution m. Postdanmark*
ialt 918 stk. til butikker & forretninger kr. 2.132,-
Pris ialt ex. moms kr. 17.842,-
* Prisen fra Postdanmark er 2007 priser. Der kommer nye regler vedr. distribution af adresseløse forsendelser i 2008, som vil påvirke denne form for forsendelser.
- Tilbud 2:
I Melfar Posten
8 helsider placeret som midtersider.
Melfar Posten udkommer i ca. 26.500 eksemplarer i hele Middelfart kommune
+ dele af Fredericia, og har et læsertal på ca. 40.000 læsere – hver uge.
Sideopsætning og layout kr. 9.000,-
Annoncepris kr. 56.000,-
Pris ialt ex. moms kr. 65.000,-.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Tilbud 2 valgt
Bevilling af ekstra oplag på grund af beskeden merpris
Fraværende:
Pkt. 5
Kompetenceudviklingsprojekt LUCA.
Sagsnr.: 200707966 Sagsbehandler: Per Rasmussen
Præsentation:
Jobcenter Middelfart gennemfører i samarbejde med Center for Aktiv beskæftigelsesindsats et kompetenceudviklingsprojekt for medarbejderne i sygedagpengeteamet. Formålet med projektet er at kvalificere sygedagpenge-opfølgningen af borgere, som er sygemeldte af psykiske årsager
Forvaltningen foreslår:
• At rådet udpeger en repræsentant til følgegruppen.
Sagsbeskrivelse:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har udvalgt Jobcenter Middelfart som det ene af 3 jobcentre på landsplan, der skal gennemføre et kompetenceudviklingsprojekt for personalet i sygedagpengeopfølgningen med henblik på at opkvalificere opfølgningsindsatsen for personer, der er sygemeldt af psykiske årsager.
Projektet løber i et år med start i november 2007. Det er Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats CABI, som står for den overordnede koordinering samt gennemførelse af teoriundervisning og træning med videre.
Det overordnede mål med projektet er at udvikle nye metoder i sygedagpenge-opfølgningen overfor personer med stress, psykiske lidelser som led i, dels at nedbringe sygefraværet, dels at fastholde flere på arbejdsmarkedet og modvirke tilgang til førtidspensionsområdet.
En væsentlig del af projektet er at intensivere samarbejdet med virksomheder og praktiserende læger, således at samarbejdsparterne oplever en mere koordineret og styrket indsats.
Der etableres en lokal følgegruppe bestående af den daglige ledelse samt 1 repræsentant fra Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og 1 repræsentant fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. CABI afholder 2-3 møder med følgegruppen, hvor der orienteres om processen, og hvor forankring af metoderne drøftes.
Økonomi:
Forvaltningens bemærkninger:
CABI afholdt opstartsseminar den 8. november 2007 for de involverede i projektet. Herefter opstartes undervisnings- og træningsdel med videre.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Jette Ørum valgt som repræsentant til følgegruppen
Fraværende:
Pkt. 6
Ansøgning om midler til temadag for læger.
Sagsnr.: 200708114 Sagsbehandler: Per Rasmussen
Præsentation:
Jobcenter Middelfart søger Det Lokale Beskæftigelsesråd om kr. 75.000,- til afholdelse af temadag for læger med henblik på et forbedret samarbejde i forhold til fastholdelse og forebyggelse af sygefravær.
Forvaltningen foreslår:
• At midlerne bevilges.
Sagsbeskrivelse:
I henhold til Det Lokale Beskæftigelsesråds ønsker om at skabe et godt samarbejde med de praktiserende læger, i forhold til Det Lokale Beskæftigelsesråds og Jobcenter Middelfarts arbejde med fastholdelse og forebyggelse af sygefravær, ønsker Jobcenter Middelfart at afholde en temadag for læger samt medlemmer fra Det lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget. Ud over generel information / drøftelse om nye tiltag (Projekt LUCA, Projekt BMO og LBRs handleplan for området) vil der være en ekstern foredragsholder og debat.
Økonomi:
Der søges om kr. 75.000,-.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Ansøgning om midler til afholdelse af temadag med læger.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Der bevilges kr. 75.000,00
De bedste tidspunkter for afvikling af mødet vil været tirsdag, eller onsdag kl. 15.00
Fraværende:
Pkt. 7
Green Network – ansøgning om midler til fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere i virksomheder.
Sagsnr.: 200708096 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Green Network har fremsendt ansøgning til de lokale beskæftigelsesråd i Green Networks område om midler til ansættelse af en AC-medarbejder hos Green Network, hvorefter kommunerne kan tilbydes hjælp til at søge midler til projekter, der har til formål at fastholde og tiltrække medarbejdere.
Forvaltningen foreslår:
• at Det lokale Beskæftigelsesråd beslutter, om der skal bevilliges midler til ansættelse af en AC-medarbejder hos Green Network, hvorefter kommunerne og virksomhederne i kommunerne kan tilbydes hjælp til at søge midler til projekter, der har til formål at fastholde og tiltrække medarbejdere og
• at Det lokale Beskæftigelsesråd begrunder beslutningen.
Sagsbeskrivelse:
Green Network søger Det lokale Beskæftigelsesråd om midler til delvis dækning af ansættelse af en fuldtidsansat AC-medarbejder. Med ansættelse af en AC-medarbejder kan Green Network tilbyde kommunerne hjælp til at søge midler til projekter, der har til formål at fastholde og tiltrække medarbejdere – både i kommunerne og i virksomhederne i de enkelte kommuner.
Økonomi:
Den samlede udgift til løn, herunder kursus- og lokaleudgifter udgør kr. 420.510,00
Det lokale Beskæftigelsesråd anmodes om kr. 60.000,00.
Forvaltningens bemærkninger:
De lokale Beskæftigelsesråd i hhv. Kolding, Vejle og Fredericia har givet tilsagn om støtte på de ansøgte beløb.
Bilag:
Ansøgning fra Green Network.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Der bevilges kr. 60.000,00
Vigtigt at jobcentret søger indflydelse på initiativer samt processer.
Fraværende:
Pkt. 8
Ansøgning om engangsbetaling til indkøb af ”VISjob-system”.
Sagsnr.: 200708100 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Jobcenter Middelfart ansøger om en engangsbetaling på kr. 25.000,- til indkøb af ”VISjob-system” til løbende at kunne vise jobannoncer fra Jobnet.dk, herunder information om møder, flaskehalsområder, kampagner mv.
Forvaltningen foreslår:
• at Det lokale Beskæftigesesråd drøfter, om det vil bevillige engangsbetaling til
indkøb af ”VISjob-system”,
• at Det lokale Beskæftigelsesråd begrunder indstillingen.
Sagsbeskrivelse:
Jobcentret ønsker som en del af den virksomhedsunderstøttende indsats at kunne fremvise job elektronisk i jobcentret, således at ledige job i lokalområdet og dermed også virksomhederne bliver eksponeret til de personer, der kommer i eller går forbi Jobcentret.
Udover indkøb af ”VISjob-systemet” skal der indkøbes en hardware (2 storskærme og 1 PC’er). Der skal finansieres en løbende udgift til systemet på 950,- kr. pr. måned og konsulentbistand i forbindelse med opsætning af systemet. Jobcentret vil selv afholde disse udgifter.
Økonomi:
Der ansøges om kr. 25.000,- som engangsbetaling til indkøb af ”VISjob-system” som led i en virksomhedsunderstøttende indsats.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Ansøgning om engangsbetaling til indkøb af ”VISjob-system” til brug i Jobcentret.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Der gives afslag på ansøgningen.
Fraværende:
Pkt. 9
Ansøgning fra AOF Middelfart om midler til projekt Unge på vej mod uddannelse.
Sagsnr.: 200708110 Sagsbehandler: Per Rasmussen
Præsentation:
AOF Middelfart har fremsendt ansøgning om midler til projekt Unge på vej mod uddannelse.
Forvaltningen foreslår:
• at rådet beslutter, om der bevilliges midler til projektet.
Sagsbeskrivelse:
AOF Middelfart ansøger om midler til igangsættelse af et projekt for unge ledige eller kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Målsætningen er at motivere og opkvalificere de unge, så de kommer i gang med en uddannelse eller kommer i arbejde. Projektet forventes at være i gang fra den 2. januar 2008 til den 31. december 2008.
Projektideen er at motivere og opkvalificere de unge, så de på sigt bliver i stand til at gennemføre en uddannelse.
Økonomi:
Der ansøges om kr. 1.307.475 til projektet. Det ansøgte beløb dækker deltagelsen af 16 personer i 1 år.
Forvaltningens bemærkninger:
Af forslaget til rådets handleplan for 2008 fremgår det, at ungeindsatsen er et af de væsentlige fokusområder
Bilag:
Unge på vej mod uddannelse:
- ansøgning
- projektbeskrivelse
- budget
Kompetence:
Det Lokale beskæftigelsesråd
Beslutning:
Der gives afslag på ansøgningen
Fraværende:
Pkt. 10
Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding om bevilling for 2008 til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Sagsnr.: 200708107 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Udmelding om Det Lokale Beskæftigelsesråds bevilling i 2008.
Forvaltningen foreslår:
• at Det lokale Beskæftigelsesråd tager meddelelsen til efterretning.
Sagsbeskrivelse:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har fremsendt notat med oplysning om bevillingen til De Lokale beskæftigelsesråd i 2008, samt opgørelse om bevillingens størrelse for de enkelte råd.
Økonomi:
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Middelfart har fået tildelt en bevilling i 2008 på kr. 1.246.000,00.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Bevillingsudmeldelse.
Fordeling af midler.
Kompetence:
Det Lokale beskæftigelsesråd
Beslutning:
Taget til efterretning
Fraværende:
Pkt. 11
Ledelsesinformation (LBR)
Sagsnr.: 200701030 Sagsbehandler: Marianne Jensen
Præsentation:
Orientering om udviklingen for forsikrede ledige samt kommunens målgrupper.
Forvaltningen foreslår:
• at Det Lokale Beskæftigelsesråd tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse:
Ledelsesinformationen indeholder oplysninger på en række centrale punkter om udviklingen i beskæftigelsesindsatsen for hhv. de forsikrede ledige samt kommunens målgrupper.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
• Kommunale målgruppe – antal sager målt pr. måneds ultimo
• Overblik – helårspersoner, økonomi og rettidighed for forsikrede ledige i jobcentret
og hos andre aktører
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Taget til efterretning.
DA efterspurgte mere beskrivende information vedr. paradoksområder samt flaskehalsområder
Fraværende:
Pkt. 12
Kvartalsrapport for Middelfart udarbejdet af Beskæftigelsesregion Danmark.
Sagsnr.: 200707089 Sagsbehandler: Margit Møller
Præsentation:
Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark (RBR) har i henhold til lovgivningen til opgave at følge jobcentrenes resultater og effekter af den lokale beskæftigelses-indsats.
Dette udmønter sig i en kvartalvis analyserapport, som RBR udarbejder for hvert Jobcenter.
Forvaltningen foreslår:
• at kvartalsrapporten tages til efterretning
Sagsbeskrivelse:
Kvartalsrapporten skal sikre, at Jobcenter Middelfart får et opdateret overblik over resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats. Dermed kan Jobcenter Middelfart på et kvalificeret grundlag træffe beslutninger om evt. justeringer af indsatsen.
Kvartalsrapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for Jobcenter Middelfart. Der er tale om en rapport som netop er udarbejdet med de senest tilgængelige data.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Kvartalsrapport Jobcenter Middelfart 4. kvartal 2007
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Beslutning:
Taget til efterretning
Fraværende:
Pkt. 13
Procedure i f.m. ansøgninger til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Sagsnr.: 200708113 Sagsbehandler: Margit Møller
Præsentation:
Orientering om ny procedure i forbindelse med ansøgninger til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Forvaltningen foreslår:
• at orienteringen tages til efterretning
Sagsbeskrivelse:
For at give alle lige vilkår i forhold til at søge midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, og sikre en ensartet sagsbehandling, er der udarbejdet en ansøgningsprocedure til midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Procedure for ansøgninger til det Lokale Beskæftigelsesråd.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Taget til efterretning
Fraværende:
Pkt. 14
Anvendelse af midler i 2007.
Sagsnr.: 200708117 Sagsbehandler: Per Rasmussen
Præsentation:
Oversigt over disponerede midler i 2007.
Forvaltningen foreslår:
• at orienteringen tages til efterretning
Sagsbeskrivelse:
Til Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer er der i 2007 afsat et beløb på kr. 1.192.060
Rådet har foreløbig disponeret således over beløbet:
- Ansættelse af udviklingskonsulent fra den 1. august
- Løn inkl. annoncering samt etablering kr. 220.000
Bevilling til forsættelse af jobklubben under fælles Indsats kr. 180.000
Temadag den 8. maj vedrørende beskæftigelsesplan 2008 ca. kr. 27.000
AOF Middelfart og AMU Fyn: Fleksjob på lager og Serviceområdet kr. 246.000
Erhvervscenter/Jobcenter: afholdelse af 2 temadage for lokale virksomheder kr. 76.500
I alt kr. 749.500
Resterende midler til rådighed i 2007 ca. kr. 442.500
Økonomi:
Der kan overføres 25% af de uforbrugte midler til næste års budget. Den sum der medregnes som uforbrugt omhandler også midler, der er disponeret i 2007 men først faktureres i 2008.
Der kan i alt til 2008 overføres kr. 298.000
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning:
Taget til efterretning
Fraværende:
Orientering fra forvaltningen
- Middelfart Kommune har udpeget Finn Ole Christiansen som suppleant for Morten Weiss-Pedersen
- Forslag til beskæftigelses og arbejdsmarkedspolitik fremsendes i offentlig høring i perioden 21. januar 2008 til 17. marts 2008. Der afholdes borgermøde om forslaget den 7. februar kl. 19:00
- Vedrørende LBR´s forespørgsel om diæter. Direktionen har udarbejdet en generel indstilling omkring diæter for bestyrelser råd og nævn med videre, som skal til behandling i det politiske system