Vestbo (Fælleshåb, Skovbakken og Bromsmae)
Vestbo (Fælleshåb, Skovbakken og Bromsmae)
Tlf.nr. 8832 4100
Hjemmeside: www.vestbo.dk
E-mail: Torben.Bjornlund@middelfart.dk
Brugergruppe
Vestbo er et bo- og aktivitetstilbud for voksne fysisk- og psykisk funktionshæmmede, der har brug for et tilbud med døgndækning.
Fysiske rammer
Vestbo er fysisk placeret på 3 forskellige matrikler i naturskønne områder tæt ved vand, skov og strand.
Skovbakken, er placeret i Brenderup by tæt ved Brugsen og rutebilstation.
Bromsmae, er placeret i den gamle bydel, 2 km fra centrum.
Fælleshåb, er placeret 8 km fra Middelfart mod Odense i landlige omgivelser.
Vestbos 3 boenheder er bygget i gamle herskabelige stilarter. Vestbo råder over et jordareal på 25 tdr. som er udlagt i
græs. Til de 3 matrikler er der tilknyttet et lille sommerhus ved Vejlby Strand.
Skovbakken: Beboerværelserne er mellem 8 - 12 m2. Der er mellem 3 og 6 beboere om et badeværelse/toilet. Alle værelser er primært på 1. sal. Der er fælles café, opholdsstue og køkken på hvert botilbud. Skovbakken har 6 almene ældreboliger på 48 m2 pr.
lejlighed samt fællesarealer med stue og køkken.
Bromsmae: Beboerværelserne er mellem 8 - 12 m2. Der er mellem 4 til 6 beboere om et badeværelse/toilet. Der er her mulighed for at bo i stueplan og 1. sal. Der er fælles opholdsstue og køkken på hvert botilbud.
Fælleshåb: Beboerværelserne er mellem 8 - 12 m2. Der er mellem 5 og 7 beboere om et badeværelse/toilet. Alle værelser er primært på 1. sal. Der er fælles opholdsstue og køkken på hvert botilbud
Personale
På Vestbo er ansat 97 medarbejdere.
Arbejdsområde:
"Det ka' Nytte", Neuropædagogik, Pædagogisk Målsætning. Vestbos pædagogiske målsætning sikrer personligt tilrettede tilbud. Tilbudene tager udgangspunkt i den enkeltes udviklingsniveau, med særlig fokus på kommunikation. Dagbeskæftigelse, samværstilbud, fritidsaktiviteter, bevidst pædagogisk indsats i det daglige boliv. Tilbudene tager udgangspunkt i det enkelte menneskes udviklingsniveau, særlige behov og ønsker.
Mål og metoder er beskrevet ved kvalitetssikring som udarbejdes af teams. Der evalueres hver 3. måned. Målene fastsættes primært i handleplanen. Delmål bliver tilrettelagt af teams med udgangspunkt i handleplanens punkter.
Redskaber hertil er effektmålingsskemaer, der evalueres jævnligt på faste tidspunkter. At det enkelte menneske oplever at blive set og hørt og oplever at have medbestemmelse og indflydelse på eget liv. At den enkelte oplever livskvalitet og glæde og at blive forstået.
Værdigrundlag og målsætninger.
Vestbos værdigrundlag bygger på et humanistisk menneskesyn. Vi lægger vægt på at møde mennesket, der hvor den enkelte er og handler derfra. Vi lægger vægt på, at samværet med det enkelte menneske bygger på respekt og omsorg. Det vil sige, at Vestbo med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer støtter fortsat udviklingog kompenserer for medfødte og påførte handicaps.
Der er fokus på medbestemmelse om medindflydelse for det enkelte menneske. Handleplaner laves tæt på og sammen med beboere. Der er tilbud om kulturelle aktiviteter som musikfestival, cirkus, interne og eksterne festlige sammenkomster. Vestbos interne dagbeskæftigelsestilbud sikrer særligt tilrettelagte udviklingstilbud tilpasset det enkelte
menneske.
Brugerbetaling
Opholdsbetaling: Er obligatorisk og opkræves via PBS. Husleje udregnes efter m2, personlig indkomst og fælles driftsudgifter. Varme, el udregnes efter fælles driftsudgift.
Kost udregnes efter fælles driftsudgift. Bil udregnes efter fælles driftsudgift. Vask/rengøring udregnes efter fælles driftsudgift.