Multihuset
Multihuset er en sammenlægning af de tre tidligere tilbud Industriværkstedet, Det Hvide Hus og Aktivitetshuset, og er beliggende Teglgårdsparken 33, Middelfart. Sammenlægning er sket pr. 1. januar 2011.
Tlf. 88 88 47 33
Leder: Flemming Hasforth Korshøj
http://multihuset.middelfart.dk/
(OBS! Denne side er under opbygning)
Aktiviteter
Alle de tre tilbuds (Industriværkstedet, Det Hvide Hus og Aktivitetshuset) nuværende aktiviteter føres videre i det nye tilbud.
Sigtet er dels at skabe en fornyelse af tilbuddene til brugerne, og dels at forøge samarbejdet mellem aktivitets-, samværs- og beskæftigelsestilbud med det formål, at flere brugere på sigt trænes til arbejdsmarkedet.
Værested – med læring: at falde til ro og begå sig i socialt rum, at vinde motivation til at være med og opleve samvær med andre mennesker
Aktiviteter – med læring og personlighedsudvikling indenfor de områder, som det er relevant for enkelte eller grupper af brugere. F.eks. eksisterende aktiviteter som male, keramik, drama, syning, fodbold, værksteder, natur, udeaktiviteter, rejser, foto m.v., og etablering af nye aktiviteter, f.eks. medier og digital kompetence, dans m.v.
Job – med træning og opretholdelse af praktiske kompetencer, både inde og ude. Tilbuddet skal indeholde produktion m.m. Dette vil give mulighed for at udvikle brugernes kompetencer og om muligt forberede dem til et job i en eller anden form på arbejdsmarkedet. Samtidig vil der også kunne skabes muligheder for at oprette job på særlige vilkår i det nye tilbud.
Derudover sættes der endnu mere fokus på motion og bevægelse – med læring om sundhed og fællesskab samt naturoplevelser. Gode erfaringer med diætist skal styrkes og bruges af flere; optimal udnyttelse af kantine og madlavning for de som kan og har lyst.
Åbningstid
Kl. 8.00-17.00 - Mandag, onsdag og fredag
Kl. 08.00-21.00 - Tirsdag og Torsdag
Lørdag lukket
Kl. 09.00-15.00 - Søndag
Uvisiteret værested er dagligt fra kl. 14.00 + søndag