Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Høringssvar hverdagsrehabilitering §83a 2016

Brenderup d. 15. november 2016

Høringssvar ang. Hverdagsrehabilitering §83a 

Allerførst vil vi lige sikre os, at alle visiteringer beror på en individuel og konkret vurdering, så hvis der er noget som går ud over serviceniveauet, men som er relevant for borgeren kan dette gives.

Og så har vi har kigget lidt på listen over ting der ikke kan visiteres til. Og her er der nogle ting, som godt kan give anledning til bekymring.

Blandt andet skal man sikre, at apoteket kan levere medicin til adressen, da det jo er vigtigt.

Derudover har vi set på det med at man ikke skal være med til pleje og pasning af husdyr. Det kan vi godt forstå og synes det er rimeligt, men der er også dem, som har en servicehund og her kan denne jo netop være et vigtigt hjælpemiddel til selvhjælp og så er det vigtigt, at hjemmeplejen kan være behjælpelig med at give et bad, give mad og pleje til denne også. For ellers kan det være med til, at man er nødsaget til at have mere massiv hjælp i hjemmet.

Og så mener vi at det er vigtigt, at man en gang årligt har ret til en hovedrengøring. Ellers kommer man ikke rigtigt rundt i hjørnerne.  

Så er vi også bekymrede over den byrde, som man pådrager de pårørende. Det er vigtigt, at man ikke overlader alle de praktiske opgaver til dem. De er samtidig meget pressede, da de også har fået andre opgaver over på deres skuldre ved det at den anden part er blevet fysisk eller psykisk handicappet. Så det kan medfører en hurtig nedslidning af den pårørende og det kan medfører, at de til sidst giver op og flytter fra sin handicappede ægtefælle.

Man kan heller ikke gå ind og bestemme, at den pårørende skal gå ud af rummet ved personlig pleje. Det skal folk selv bestemme i deres eget hjem.

Men ellers synes vi jo, at princippet om hjælp til selvhjælp er et godt princip. Men hvis man så kan se, at man ikke har mulighed for at genoptræne færdighederne, så er det man hurtigst muligt overgår til §83 eller andet såsom §95 eller §96.

 

På Handicaprådets vegne,

Gitte R. Reckendorff Nielsen, formand for Handicaprådet