Familiepleje
Målet er:
- at sikre den bedst mulige anbringelse eller aflastning for barnet/den unge
- at opfylde anbringelsesreformen
Vil I være plejefamilie? - Hvad kræver det at blive godkendt?
- Plejeforældrene skal som hovedregel have levet sammen omkring 3 år.
- Aldersforskellen mellem plejebarn og plejeforældre må helst ikke være mere end 40 år.
- Ved fuldtidspleje skal der være et værelse til rådighed.
- Plejeforældrene må ikke lide af alvorlige sygdomme og ikke have misbrugsproblemer.
- Straffeattest og børneattest skal være rene.
- Familien skal have en sund økonomi.
- Familien skal være forberedt på at åbne sit hjem for mange personer.
Det er den kommune, hvor plejefamilien bor, der skal give plejetilladelse efter at have undersøgt og vurderet familien. Desuden skal plejefamilie deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen.
Slægts- og netværksanbringelser
Der gælder andre regler, hvis der er tale om en slægts-eller netværksanbringelse. Her skal plejefamilien godkendes af den kommune, hvor barnet, der skal anbringes, bor. Kommunen skal her vurdere, om familien er egnet til at modtage et bestemt barn. Slægts- og netværksplejefamilier skal ligesom andre plejefamilier deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen.
Hvordan gør I?
Hvis I ønsker at blive plejefamilie i Middelfart kommune, skal I kontakte Anbringelseskonsulent Lone Toft Jensen, 8888 5293 eller lone.toft.jensen@middelfart.dk og der iværksættes en forundersøgelse.
Den består af 2 hjemmebesøg i ansøgerfamilien med interviewundersøgelse af ca. 2 timers varighed. Der udarbejdes en socialrapport med henblik på indstilling til godkendelse i henhold til § 142 i Lov om Social Service.
Godkendelsen af plejetilladelsen skal foreligge inden modtagelsen af plejebarn.
Herefter skal der påregnes 5 kursusdage, inden den endelige godkendelse kan gives. Begge forældre skal deltage i kurset og i informationsmødet, som er en del af kurset.
Tilmelding skal ske til Anbringelseskonsulent Lone Toft Jensen, 8888 5293 eller lone.toft.jensen@middelfart.dk
Uddannelse
Familien skal i forbindelse med godkendelsen deltager i et kursus.
Kurset gennemføres i samarbejde med Familieplejen i Middelfart, Assens Kommune og Frederica Kommune på UC-Syd Kolding, som en 5-dages AMU-uddannelse.
• Læs mere om uddannelsen samt tid og sted på ucsyd
Matchning
- Barnets/den unges sagsbehandler sender henvisningen til anbringelseskonsulenten i Familiehuset.
- Sagsbehandleren og anbringelseskonsulent besøger den biologisk familie.
- Anbringelseskonsulent finder en eller flere egnede plejefamilier.
- Hjemmebesøg i plejefamilien af anbringelseskonsulent til en foreløbig information/matchning.
- Hjemmebesøg i plejefamilien af biologiske forældre, barnets/ den unges sagsbehandler og anbringelseskonsulent til fortsat afklaring af krav og gensidige forventning.
- Hjemmebesøg i plejefamilien af biologiske forældre, plejebarnet/den unge, barnets/den unges sagsbehandler og en anbringelseskonsulent matchning og afklaring af gensidige forventning til samarbejdet.
- Er der enighed om anbringelsen udfærdiger sagsbehandleren plejekontrakten.
Supervision
Plejebarnets sagsbehandler kan efter en konkret vurdering bevillige supervision til plejefamilien, der gives som rammeaftale.
En medarbejder i Familiehuset forestår supervisionen, som sker i Familiehuset.
Tilsyn
Foretages i plejefamilien 1. gang årligt af en anbringelseskonsulent i henhold til Lov om Social Service.
Lovstof og takster
Love og vejledninger om anbragte børn www.sm.dk
”Sårbare børn og unge” www.kl.dk/17809/
Vederlag og takster http://www.kl.dk/_bin/edf92219-1c87-4357-a89f-d63fbaad7ed0.pdf
Håndbog for familieplejere www.sl.dk/Faggrupper/Familiepleje