Børn og sol
Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet 4 solråd som forebygger kræft i huden:
Siesta: Pas på den stærke sol mellem kl. 12.00 og 15.00 når UV-indexet er 3 eller derover.
Jo oftere man udsættes for solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet.
Solhat: Undgå at blive skoldet ved at anvende solhat.
Solcreme: Brug rigeligt med solcreme minimum faktor 15 ved ophold i Danmark. En god tommelfingerregel er en barnekrop = en barnehåndfuld solcreme. Husk at smøre barnet ind i solcreme ca. 20 min. før han/hun skal ud i solen.
Sluk Solariet: Solarier udsender kunstig UV-stråling, der markant øger risikoen for kræft i huden. Blot et besøg i solariet om måneden giver 2-3 gange øget risiko for at udvikle modermærkekræft. Fordi børn og unges krop er under udvikling er brug af solariet farligere for dem, derfor er der: Solarieforbud for unge under 18 år.
Husk at solen er sund, men i begrænset omfang.