Bakkehuset
Bakkehuset
Assensvej 100
5500 Middelfart
Tlf. nr 6441 5646
E-mail: vagn.ove.hansen@middelfart.dk
Vagn Ove Hansen - leder
Gitte Petersen - souschef
Jane Andersen – formand for bestyrelsen
Antal børn: 118 børn - 80 børnehave børn og 38 vuggestue børn.
Antal stuer: 7 stuer - 4 børnehavestuer og 3 vuggestue stuer.
Antal ansatte: 23 ( 11 personer i vuggestuen og 12 i børnehaven) incl. husassistent og leder.
I vuggestuen er der 13 børn på 2 stuer og en stue med 12. Så er der et legerum tilknyttet og køkkenet bruges efter behov.
Vuggestuen bygger meget på nærhed, tryghed og omsorg, hvilket personalet gør meget ud af at skabe i hverdagen.
Institutionen står for kosten i vuggestuen, som bygger på de 8 kostråd og så kører vi en økologisk linie, så vidt det kan lade sig gøre. Vi køber ligeledes pålæg uden tilsætningsstoffer.
I børnehaven har vi stueopdelt børnene, 3 stuer med 21 og 1 med 17 børn i alderen 2 år og ti måneder – 6 år. Vi mener, at børnene har brug for en fast base med faste voksne, en rimelig fast struktur og det er herfra, at børnene drager ud i verdenen. Ligeledes mener vi, at de lærer af hinanden og derfor har vi dem ikke aldersopdelt.
I vores hverdag tager vi udgangspunkt i udeliv, det kan være sig på den store legeplads eller ude i den fri natur. Vi har fugle, drivhus og højbede, hytte, byggeplads og bålhus.
Vi har egen bus som kan transporterer os ud i den fantastiske natur, som vi er omgivet af her i Middelfart.
I forhold til kost har vi udarbejdet en kostpolitik, som I modtager ved barnets start i institutionen, men i korte træk følger den de 8 kostråd og vi kører i hele huset en rimelig fast økologisk linie.
Ved egne arrangementer og ved fødselsdage vil vi gerne, at det blive så sundt og nærende som muligt og her er personalet klar med velmenende råd og vejledning.
Pladsanvisningen administrerer ind- og udmeldelser.
Vi er ikke egnet til at modtage handicappede, da vi har mange trapper i huset.