Ejendomsvurdering
Det er
SKAT der foretager ejendomsvurderingerne. Ejendommene vurderes hvert andet år. Ejerboliger, sommerhuse og ejerlejligheder vurderes pr. 1. oktober i lige år.
Vurderingsfortegnelse for vurderede ejendomme i hele landet er tilgængelige hele året på inernettet. Se nærmere på enten borger.dk eller hos
www.skat.dk Ifølge vurderingsloven skal alle ejendomsvurderinger være offentligt tilgængelige. Derfor har SKAT åbnet for de nye vurderinger på hjemmesiden, når vi har sendt vurderingsmeddelelserne til ejerne. Du finder vurderingerne i fortegnelsen Ejendomsvurdering på
www.skat.dk . Vurderingen pr. 1. oktober 2010 kan ses fra den 15. april 2011.
Som ejer kan du ikke få din ejendom slettet af vurderingsfortegnelsen.
Formålet med at offentliggøre vurderingerne er at give dig et bedre gurndlag for at afgøre, om der er grund til at klage over vurderingen. Når du på internettet kan se vurderingerne i dit lokale område, kan du også bedre danne dig et billede af prisniveauet i området og skønne, om vurderingen af din ejendom er for høj.
Oplysninger på hjemmesiden opdateres en gang om måneden, da vurderingerne kan ændre sig, hvis fx. en ejer for medhold i en klage over vurderingen. Opdateringen sker normalt inden den 10. i den efterfølgende måned. Du kan derfor ikke være sikker på, at det er den gældende vurdering, du ser.
For hver ejendom kan du se ejendomsværdien, grundværdien, grundarealet og eventuelle ejerboligfordelinger, fritagelser for kommunal grundskyld og fradrag i grundværdien for forbedringer. Desuden kan du se loftet over ejendomsværdiskatten (for visse typer af ejerlejligheder kan loftet dog ikke vises af tekniske årsager).
Du skal være opmærksom, hvis du har haft en udstykningssag. Der kan gå op til 2 år efter sagen er afsluttet, og du har modtaget en ny vurdering af ejendommen. Dette har følger for beregningen af din ejendomsskat og din ejendomsværdiskat.
Yderligere information om vurdering:
SKAT, Region Haderslev, Ejendomsvurderingen, tlf. 7222 1818
Ejendomsskat
Når man ejer fast ejendom, skal man betale ejendomsskat (grundskyld) til kommunen. Grundskylden beregnes af grundskatteloftsværdien, der er udregnet af
SKAT (
www.skat.dk )
Som følge af skattestoppet er der indført et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige fra år til år. Loftet er for 2011 fastlagt sådan, at ejendomsskatten ikke må stige mere end højst 7,0 procent (ved ændret grundskyldspromille). Det betyder, at grundejere fra 2010 til 2011 kun vil opleve en stigning i ejendomsskatten på højst 7,0 procent (reguleringsprocenten), uanset om grundværdien stiger mere. Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end 7,0 procent.
Visse erhvervsejendomme beskattes tillige af forskelsværdien - kr. 50.000. (Dækningsafgift).
Sammen med ejendomsskatterne opkræves også anre beløb, f.eks. rottebekæmpelse, skorstensfejerafgift m.v.
Du modtager ejendomsskattebilletten hvert år medio december.
Byrådet fastsætter ejendomsskatten (grundskyldspromillen) en gang om året, samtidig med at budgettet for næste år vedtages.
I Middelfart Kommune beregnes ejendomsskatterne efter følgende satser i 2011:
Grundskyldspromille: 21,290
Erhvervsdækningsafgift promille: 2,860
Rottebekæmpelsespromille: 0,050 af ejendomsværdien
Skortensfejerafgift: Beregnes efter KL`s vejledende takster.
Ejendomsskatten for 2011 er beregnet ud fra vurderingerne pr. 1. oktober 2009. Hvis du har spørgsmål om vurderingen eller klage over vurderingen skal du henevnde dig til
SKAT på tlf. 7222 1818 eller
www.skat.dk Hvis der på ejendomsskattebilletten er beløb du gerne vil have forklaring på, kan du henvende dig til:
Konny Jensen tlf. 8888 5145,
konny.jensen@middelfart.dk eller
Eva Laut tlf. 8888 5102,
eva.laut@middelfart.dk