Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Bevaringsværdige bygninger

Facade museum

Middelfart Kommune er kendt for sin velbevarede og værdifulde bygningskulturarv i såvel kommunens gamle bykerner, i landsbyer og i landdistrikterne i øvrigt. I Middelfart Kommune er vi bevidste om bygningskulturens værdi som vi værner om. Vi er beriget med unikke kystnære kulturlandskaber, herregårdslandskaber, landsbymiljøer, samt en købstad med en enestående historisk betydning og fortælleværdi. Den velbevarede middelalderlige bystruktur og mange velbevarede bevaringsværdige bygninger er selve kommunens DNA.

Bevaringsarbejdet udvikler sig løbende i takt med den teknologiske udvikling og tager udgangspunkt i de givne værdier og håndværksmæssige kvaliteter der er med til at gøre bygningerne repræsentative for tidligere tiders stilarter og arkitektursyn. Fortælleværdien og den miljømæssige betydning af at bevare de historiske bygninger, har udover den miljømæssige og kulturelle værdi, også en veldokumenteret økonomisk værdi.

Bevaringsarbejdet prioriteres højt i hele Middelfart Kommune, og der arbejdes løbende på at efterregistrerer og ajourføre registreringerne af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Den aktuelle registrering kan ses her: Kort over bevaringsværdige bygninger i Middelfart.

Ejendomme der ikke er registreret som bevaringsværdig i kortet, kan være udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, i en tinglyst bevaringsdeklaration eller være udpeget som bevaringsværdig af kulturministeren. Er du i tvivl kan du kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen.

Ejere af bevaringsværdige bygninger i Middelfart Kommune tilbydes restaureringsfaglig arkitektrådgivning, og kan i nogle perioder søge økonomisk støtte til bygningsfornyelse. Læs mere om arkitektrådgivning og bygningsfornyelse via nedenstående links:

Støttemulighed for arkitektrådgivning
Støttemulighed for bygningsfornyelse

Information om bevaringsværdige bygninger:

Interne henvisninger:

Eksterne henvisninger:

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
13. marts 2017

 

Bygnings- og arkitekturpolitik

 

Facader i Algade og Østergade

 

Vores fælles skatkammer