Middelfart Kommune Logo

Kriseinfo

Hjemmesiden Kriseinfo.dk Ny portal skaber overblik ved kriser
Internetportalen www.kriseinfo.dk er fremover et godt sted at besøge, hvis man vil have en samlet indgang til myndighedernes informationer i krisesituationer.
Det skal være nemmere at få et overblik over, hvad der sker, og hvad man selv kan gøre, hvis kriser eller store ulykker rammer Danmark.

Portalen fungerer som en samlet indgang til myndighedernes informationer og anbefalinger i tilfælde af nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser, der kan true mange mennesker.

Portalen bliver løbende opdateret med informationer og links til de myndigheder, der håndterer de konkrete ulykker og kriser og som har ansvaret for at fortælle om, hvad der sker. På den måde gør kriseinfo.dk det nemmere at finde frem til relevante informationer og aktuelle forholdsregler.
Til daglig fungerer portalen som et opslagsværk om det danske kriseberedskab. Man kan f.eks. finde oplysninger om, hvordan myndighederne arbejder sammen, og hvad man selv skal gøre, hvis varslingssirenerne går i gang ved en ulykke.

Kriseinfo.dk er udviklet i et samarbejde mellem Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og en lang række andre centrale myndigheder.

Ved kriser i udlandet, der berører mange danskere, vil Udenrigsministeriet aktivere sit kriseberedskab og oprette en særlig krisehjemmeside på internetadressen www.um.dk.

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
18. februar 2009